Den danske folkeskole har været igennem en række ændringer gennem tidens løb. Engang forløb almindelig skolegang kun til og med 7.klasse, hvorefter børnene kom ud for at tjene forskellige steder eller læste videre på gymnasiet. Indtil 60’erne var det meget almindeligt, at pigerne gik i en klasse og drengene i anden klasse, men dette blev stille og roligt ændret til fællesklasser. I første omgang fra 5.klasse og op for dernæst at gælde alle klassetrin. I 60’erne blev det også mere almindeligt at børnene fortsatte skolegangen efter 7.klasse. I 1972 og 1975 blev der gennemført to folkeskolereformer, hvorefter folkeskolen blev til den grundskole, som vi kender fra i dag, hvor 10.klasse kan tilvælges frivilligt.
Selve undervisningsformen har også ændret sig meget gennem tiden. Engang hed det nærmest kæft, trit og retning, hvor værktøjer som spanskrøret og syngende lussinger var ok at anvende for læreren. Eleverne skulle disciplineres, og undervisningen ved at lære udenad. Lærerne underviste, stillede spørgsmål og eleverne svarede når adspurgt. Denne undervisningsform har heldigvis ændret sig betydeligt, da den moderne folkeskole efterhånden tager mere og mere afsæt i forskellige læringsstile og projektforløb. Der har længe været en tendens til, at den klassiske tavleundervisning var vejen frem, men de sidste par år har været med til at stille spørgsmålstegn ved denne taktik. Den fornyede tilgang bunder blandt andet i, at der i løbet af 1990’erne har været internationale komparative undersøgelser fremme om, at den danske folkeskole ikke klarer sig så godt som ønsket. Med internationalisering og globalisering in mente, er naturligvis ikke optimalt.
I forhold til undervisningsindholdet er der også sket lidt gennem tiderne. Dette er naturligvis også sket i takt med, at samfundet og verdenen generelt har ændret sig. Der er løbende kommet mere fokus på at lære de unge om samfundet, økonomi og politik. Ligeledes er der blevet sat større fokus på at klæde de unge på til livet efter folkeskolen. Hvilke valg står de over for? Hvad vil de efter folkeskolen? Hvordan fungerer erhvervslivet? Hvordan fungerer de forskellige videregående uddannelser? Opdateringen af undervisningsmaterialet svinger dog en del. På nogle folkeskoler har de stadig europakort, hvor Tyskland er delt op i øst og vest. På andre folkeskoler deler de iPads ud til både elever og undervisere for at optimere undervisningen.
Ovenstående understreger meget godt, hvilken udvikling folkeskolen har været igennem. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at folkeskolen stadig trænger til en kærlig hånd. Spørgsmålet er så, hvordan fremtidens folkeskole kommer til at se ud? Der findes naturligvis en række gode bud på dette, og Regeringen og Folketinget samt Lærernes Landsforening er også løbende i dialog om dette. Lars Kolind, der har arbejdet meget med udvikling og forandring i organisationer, har følgende bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Han mener, at vi skal bevæge os helt væk fra den skemalagte undervisning for at tage hensyn til den enkelte elev. Der skal fokus på det individuelle læringsbehov, og eleverne skal derfor opdeles i grupper, hvori eleverne lærer i samme tempo. Han vil med andre ord også anbefale, at de traditionelle klassetrin med inddeling efter alder afskaffes. Han så gerne, at hver enkelt elev fik en mentor tilknyttet, hvor de i fællesskab planlægger struktur, opgaver og læringsmål.
Dette er bestemt en interessant tilgang at have til fremtidens folkeskole, men man kan ikke andet end at spørge sig selv, hvor ressourcerne til eksekvering skal komme fra? Budgettet for folkeskolen har i mange år været presset, og flere lokaler og materialer trænger til udskiftning. Selvom Kolinds idé er god og fremsynet, skal man derfor nok ikke satse på, at det bliver sådan foreløbigt.