Spørgsmålet her er i imidlertid, hvorvidt du udelukkende skal gå efter prisen i din handel på nettet? Det er selvfølgelig altid rart at spare penge – det har vi lige konstateret – men vil du også inddrage elementer som service og anbefalinger i dine overvejelser? Der findes rigtig mange udbydere inden for de forskellige produktgrupper på internettet, hvilket naturligvis blot er med til at skærpe konkurrencen. Det siger dog sig selv, at ikke alle udbydere er lige gode, og der vil altid være et par lykkejægere på udkig efter hurtige penge. Det kan skabe en broget flok, hvor det til tider kan være svært at skelne de gode fra de dårlige.

Lad os tage et eksempel som hvidevarer. Her er det danske marked krydret af en kombination af en håndfuld store onlineforhandlere og en række mindre forhandlere. Helt basalt er et produkt som hvidevarer forholdsvist nemt at starte en online forretning ud fra. Du skal bruge et domæne og et samarbejde med forskellige hvidevaregrossister. Det er selvfølgelig en smule forenklet, men ikke desto mindre er det ikke meget ved siden af, og den lette tilgang til forretningen har også resulteret i en række små hvidevareforhandlere. Onlinehandlen af hvidevarer har været med til at presse prisen i bund på hvidevarer, så tiderne hvor det bedre kunne betale sig at køre til Tyskland efter hvidevarerne er historie.

De mange aktører på markedet kan som sagt gør det svært at gennemskue, hvilken forhandler man skal vælge; især hvis du går efter andre elementer end prisen. Et godt sted at starte din søgning af forhandlernes serviceniveau er www.trustpilot.dk. Her kan du søge på forskellige forhandlere og finde andre kunders vurderinger af den samlede handel – fra ordre til levering. Et vigtigt element ved trustpilot er dog at tjekke, at anmeldelserne er skrevet af verificeret købere. Det betyder, at folk skal afgive et ordrenummer for at kan skrive anmeldelsen. Når du har fået et indtryk af forskellige forhandlere, kan du efterfølgende gå på tur på deres hjemmeside for at se, hvilken pris du kan finde på den ønskede hvidevare. Det vil oftest være de større forhandlere, der bedst matcher både pris og service, da de har en større maskine til at holde hjulene kørende. Større forhandlere vil eksempelvis have super tilbud på vaskemaskiner samtidig med, at du får hele servicepakken med.

Der er naturligvis forskel på, om du handler mindre varer eller større varer på nettet. En forsendelse med barberblade til 100 kr. er måske lidt nemmere at have tålmodighed omkring end en vaskemaskine til 3000 kr., som man virkelig mangler i husholdningen. Lige meget hvad, er der dog mulighed for at gøre en god handel på nettet, hvis du bare sørger for at holde øjnene åbne.

Selve undervisningsformen har også ændret sig meget gennem tiden. Engang hed det nærmest kæft, trit og retning, hvor værktøjer som spanskrøret og syngende lussinger var ok at anvende for læreren. Eleverne skulle disciplineres, og undervisningen ved at lære udenad. Lærerne underviste, stillede spørgsmål og eleverne svarede når adspurgt. Denne undervisningsform har heldigvis ændret sig betydeligt, da den moderne folkeskole efterhånden tager mere og mere afsæt i forskellige læringsstile og projektforløb. Der har længe været en tendens til, at den klassiske tavleundervisning var vejen frem, men de sidste par år har været med til at stille spørgsmålstegn ved denne taktik. Den fornyede tilgang bunder blandt andet i, at der i løbet af 1990’erne har været internationale komparative undersøgelser fremme om, at den danske folkeskole ikke klarer sig så godt som ønsket. Med internationalisering og globalisering in mente, er naturligvis ikke optimalt.

I forhold til undervisningsindholdet er der også sket lidt gennem tiderne. Dette er naturligvis også sket i takt med, at samfundet og verdenen generelt har ændret sig. Der er løbende kommet mere fokus på at lære de unge om samfundet, økonomi og politik. Ligeledes er der blevet sat større fokus på at klæde de unge på til livet efter folkeskolen. Hvilke valg står de over for? Hvad vil de efter folkeskolen? Hvordan fungerer erhvervslivet? Hvordan fungerer de forskellige videregående uddannelser? Opdateringen af undervisningsmaterialet svinger dog en del. På nogle folkeskoler har de stadig europakort, hvor Tyskland er delt op i øst og vest. På andre folkeskoler deler de iPads ud til både elever og undervisere for at optimere undervisningen.

Ovenstående understreger meget godt, hvilken udvikling folkeskolen har været igennem. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at folkeskolen stadig trænger til en kærlig hånd. Spørgsmålet er så, hvordan fremtidens folkeskole kommer til at se ud? Der findes naturligvis en række gode bud på dette, og Regeringen og Folketinget samt Lærernes Landsforening er også løbende i dialog om dette. Lars Kolind, der har arbejdet meget med udvikling og forandring i organisationer, har følgende bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Han mener, at vi skal bevæge os helt væk fra den skemalagte undervisning for at tage hensyn til den enkelte elev. Der skal fokus på det individuelle læringsbehov, og eleverne skal derfor opdeles i grupper, hvori eleverne lærer i samme tempo. Han vil med andre ord også anbefale, at de traditionelle klassetrin med inddeling efter alder afskaffes. Han så gerne, at hver enkelt elev fik en mentor tilknyttet, hvor de i fællesskab planlægger struktur, opgaver og læringsmål.

Dette er bestemt en interessant tilgang at have til fremtidens folkeskole, men man kan ikke andet end at spørge sig selv, hvor ressourcerne til eksekvering skal komme fra? Budgettet for folkeskolen har i mange år været presset, og flere lokaler og materialer trænger til udskiftning. Selvom Kolinds idé er god og fremsynet, skal man derfor nok ikke satse på, at det bliver sådan foreløbigt.

Fokus for Ungdomsbyen er pædagogisk udvikling, hvor især innovation og nytænkning er i fokus. Indholdet i kurserne spænder vidt, og de er udviklet i tæt samarbejde med erhvervslivet og diverse organisationer. Intentionen med kurserne er at klæde de unge på til at klare sig i deres videre færden, når folkeskolen er et overstået kapitel. Derudover tilbydes der kurser, som fokuserer på, hvordan børnene på de yngre klassetrin (4. -7. klasse) kommer bedst muligt ud af det med hinanden.

Eksempler på kurser
Et af de indsatsområder, der blandt andet bliver sat fokus på fra Ungdomsbyen, er konflikthåndtering. Evnen til at kan sige fra og til at kan håndtere eventuelle konflikter retorisk frem for fysisk er yderst vigtigt i forhold til børnenes videre færden. Evnen til at acceptere og interessere sig for mangfoldighed ligger også herunder. Et andet indsatsområde er respekten for den nære natur, hvor børn og unge kan få indblik i vigtigheden af affaldssortering samt generel brug af skraldespanden.

Ligeledes giver Ungdomsbyen børn og unge mulighed for at skabe indsigt i vigtige elementer som finansiel forståelse og den demokratiske verden. Ikke alle unge mennesker har en interesse i at lære om økonomi og demokrati, men det er vigtige elementer at have en viden om, når man engang selv skal til at tage stilling til tingene.

Foruden ovenstående findes der også en række andre kursusudbud, som tager afsæt i det at være et godt menneske og en god medborger. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt det ikke burde være forældrenes ansvar at lære børn og unge disse værdier – og jo, det burde det. Men desværre er det ikke alle forældre, der har tid eller overskud til at give deres børn den fornødne opmærksomhed på dette punkt. Omvendt set kan det også nogle gange være nemmere at overbringe budskabet, hvis det ikke er forældrene, der er afsender.

Mulighed for konsulentbistand
Med mange års erfaring inden for den særlige undervisning af børn og unge har underviserne og instruktørerne fra Ungdomsbyen naturligvis oparbejdet en ordentlig portion kompetencer. Disse kompetencer deler de naturligvis gerne ud af, så øvrige undervisere rundt om i landet også kan få glæde af dem. Igennem årene har instruktørerne og underviserne udarbejdet en række materialer, som tager afsæt i de kurser, de udbyder. Ideen bag materialet er, at det skal være nemt at videreformidle de budskaber, der kommer til udtryk i undervisningen. Desuden kan man via Ungdomsbyens hjemmeside finde forskellige netværk, hvor børn og unge kan sparre med hinanden.

Ovenstående er blot nogle af de ting, man kan få ud af at benytte Ungdomsbyens tilbud. Rent geografisk finder undervisningen sted i Rødovre, så det er naturligvis primært børn og unge fra dette område og opland, der kan deltage i diverse kurser. Ønsker du at vide mere om Ungdomsbyen og mulighederne, kan du besøge deres hjemmeside på: http://www.ungdomsbyen.dk/index.php.

Det er ikke alle, der helt ved, hvad Tvind præcist går ud på. Du har måske hørt det omtalt i nyhederne eller læst navnet i avisen. Men da Tvind ofte blot bliver refereret til som noget, alle ved, hvad er, så bliver det aldrig helt opdateret, hvad det præcist går ud på. De ansatte på Tvind skolerne går under navnet Lærergruppen, som drives under principperne: fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling. På Tvinds egen hjemmeside bliver Lærergruppen beskrevet som ”en unik kombination af mennesker, der giver hinanden håndslag på, at de holder sammen i tykt og tyndt – for nogle på ubestemt tid, for andre i en periode på f.eks. 2 eller 5 år”. Ideen bag Tvind er, at der skal være plads til alle uanset baggrund eller forudsætninger. Tvind beskriver sig selv som en ny form for skole i Danmark uden at komme nærmere ind på, hvad det går ud på.

Kritikken omkring Tvind
Tvind har været meget i mediernes søgelys, hvor kritikken blandt andet går på, at institutionen nærmest fungerer som en sekt eller en kult. Desuden har mange af de projekter, som skolen har iværksat, været omfattet af skarp kritik. Skolen har blandt andet foretaget indsamlinger af genbrugstøj til fattige ulande, hvor denne indsats er gået fra uddeling af tøjet til salg af tøjet til de i forvejen fattige mennesker. Dette er naturligvis ikke den bedste reklame for institutionen, og det er desværre blot en af de mange sager, der har været oppe i medierne.

Historien om Tvind
Tvind har sine rødder tilbage i 1970, hvor Mogens Amdi Petersen og øvrige personer fra Lærergruppen stiftede Den Rejsende Højskole. To år efter blev Det Nødvendige Seminarium åbnet, som havde til henblik at uddanne lærere i henhold til Tvinds koncept. Navnet Tvind stammer i øvrigt fra det hus, som gruppen købte i 1972 i Vestjylland, som siden da har dannet base for Tvinds udvikling. Mogens Amdi Petersen har været meget omtalt gennem tidens løb, da han har stået i front for mange konflikter. Da Tvind eksempelvis gik fra god til dårlig omtale i medierne i slutningen af 1970’erne, opfordrede han lærergruppen til at læse aviser med det argument, at deres dårlige ord ikke skulle have lov til at gribe ind i deres liv. En anden bemærkelsesværd sag omkring Amdi var, at han valgte at gå under jorden i 1979, efter han havde fratrådt stillingen som forstander for Det Nødvendige Seminarium. Godt 23 år senere blev han anholdt af FBI i L.A, hvor efter han kom tilbage til Danmark med tiltaler for underslæb og skattesvig for sammenlagt 108 millioner kroner.

Tvind i dag
Trods historien med Mogens Amdi og den fortløbende kritik, kører Tvinds aktiviteter videre den dag i dag. Det enkelte hus ved Ulfborg i Vestjylland er blevet til en helt lille samling af huse, hvor der blandt andet er efterskole, friskole, Lærerseminarium og en praktisk teoretisk grunduddannelse, som fungerer som et botilbud/højskole for 25 unge.

Tidligere har domænet tilhørt den skole, der har været tilknyttet Statens Pædagogiske Forsøgscenter (heraf forkortelsen SPF). Statens Pædagogiske Forsøgscenter har rådet over både en skole og en kursusvirksomhed, hvor sidstnævnte stadig kører i bedste velgående. Kursusvirksomheden går under navnet Ungdomsbyen, og du kan læse mere om dennes aktiviteter under artiklen ”Hvad er ungdomsbyen?”. Skolen er derimod lukket ned i sommeren 2007, hvor der ellers blev udbudt undervisning på 8.-10. klassetrin. Under skolens virke anvendte den denne hjemmeside.

Spørgsmålet er så, hvad Statens Pædagogiske Forsøgscenter er? Statens Pædagogiske Forsøgscenter har haft afsæt i forsøgs- og udviklingsarbejde i undervisningsforløbet for 8.-10. klasse. Geografisk har Statens Pædagogiske Forsøgscenter været placeret i Rødovre, og det blev etableret allerede tilbage i 1964. Centeret har gennem dens tid primært været finansieret af Staten. Skolen har fungeret på den måde, at udvalgte klasser har deltaget i projektet med henblik på at undersøge mulighederne for anderledes undervisning for eleverne. Tit og ofte ligger der er et meget fast pensum og skema for alle folkeskolens klasser, men via Statens Pædagogiske Forsøgscenter har man set nærmere for mulighederne for at ændre på dette pensum og skema.

Blandt de mange formål for skolen har været at udvikle og perspektivere ideer for undervisningen af de ældste klassetrin i folkeskolen. I forhold til disse ideer, har formålet også været at afprøve dem i praksis samt skabe oversigt over de resultater, som indsatsen har skabt. Der har naturligvis også været fokus på klassiske og nødvendige opgaver som at skabe bro mellem folkeskolen og diverse ungdomsuddannelser samt det generelle erhvervsliv.

Optagelse på skolen
I og med at skolen har fungeret på forsøgsbasis i forhold til den traditionelle folkeskole, så foregik optagelse på skolen via ansøgning. I princippet var det muligt for alle landets 7.klasse elever at søge om optagelse, men foldere vedrørende projektet blev specifikt sendt til 50 skoler i København og de vestlige forstadskommuner hertil. Som sagt dækkede skolegangen over 8. klasse, 9. klasse og 10. klasse, hvilket i alt er 3 år på skolebænken. Da 10. klasse dog ikke er obligatorisk i dagens Danmark, kunne skoleforløbet imidlertid afsluttes efter 9. klasse.

Hvorfor skulle skolen lukkes?
Statens Pædagogiske Forsøgscenter nåede at få mere end 40 år på bagen, og det var ikke på grund af dårlige resultater, at skolen lukkede. Derimod skyldes lukningen det samme som så mange andre lukninger – dårlig økonomi. Folketinget kunne ikke længere finde ressourcerne til at holde skolen kørende, selvom rigtig mange lærere og elever fik glæde og gavn af projektet. I en kort stund så det ud til, at Københavns Kommune ville fortsætte driften af Statens Pædagogiske Forsøgscenter, men heller ikke her var finanserne til det i sidste ende. Der har uden tvivl været et oprigtigt ønske om at kunne løfte folkeskolerne gennem de erfaringer, der er blevet draget fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Derfor har der også været udtænkt forskellige redningsplaner og alternativer, men som tidligere skrevet blev skolen altså lukket d.31.juli 2007.